Kollektiv vejledning med afsæt i Mit UG

[29.11.2016]

Vejledningsværktøjet Mit UG hjælper mange tusinde unge i forbindelse med valg af uddannelse.

Mit UG er udviklet til, at unge i 8. og 9. klasse selv kan arbejde sig frem til en beslutning om, hvilken ungdomsuddannelse, de skal tage. Nu er der blevet udarbejdet tre undervisningsforløb som et supplement til værktøjet.  De tre undervisningsforløb handler om uddannelsesparathed og introkurser, og de er lige klar til, at vejlederen kan bruge dem i en klasse. Forløbene er lavet til en dobbelttime, og de indeholder små film, præsentationer og opgaver, der får eleverne til at dykke ned i materialet på ug.dk og dermed lære at bruge det.

Siden starten i august 2015 er Mit UG kommet godt fra start. Denne personlige side på ug.dk har nu knap 29.000 registrerede brugere. Man kan godt bruge de fire værktøjer uden at være registreret, så egentlig er der endnu flere brugere. De fire værktøjer er: Mine Jobforslag, Mine Introkurser, Min Skoleindsats og Mine Styrker.

Mit UG er etableret som led i erhvervsuddannelsesreformen. Det er målrettet til uddannelsesparate unge i 8. og 9. klasse og skal støtte de unge i deres valg af ungdomsuddannelse.

Kontakt

  • Lene Fogh Christiansen

    Lene Fogh Christiansen
    Specialkonsulent
    Styrelsen for It og Læring
    lfc@stil.dk
    Tlf. 4174 1606

  • Tine Mette Kronborg

    Tine Mette Kronborg
    Vejledningsfaglig koordinator
    Styrelsen for It og Læring
    tmk@stil.dk
    Tlf. 4174 1608