Hop til indhold

Den 30. november 2016 satte Undervisningsministeriet gang i en YouTube-kampagne om digital adfærd. Kampagnen sætter fokus på deling af krænkende billeder blandt unge og på at skabe en bedre tone i de unges online-kommunikation. I kampagnen opfordrer ti kendte danske YouTubere de unge til at blive bedre til at passe på hinanden på nettet. Samtidigt inviteres de unge til selv at komme på banen og sige fra overfor deling af nøgenbilleder og hård tone.

De 10 film er den 3. februar 2017 tilsammen blevet set knap 770.000 gange og har medført stor debat blandt de unge om digital adfærd. Særligt filmene om deling af krænkende billeder af andre har medført debat blandt de unge på YouTube.

Filmene er en del af en samlet oplysningsindsats om digital dannelse på ungdomsuddannelserne, der sætter fokus på deling af krænkende billeder og god tone på nettet. Oplysningsindsatsen består udover YouTube-kampagnen til de unge også af to dialogfilm til forældre og inspirationsmateriale til undervisningen på ungdomsuddannelserne. Formålet med dialogfilmene er at bidrage til debat på tværs af generationer om, hvad der er god digital adfærd.

Det er Undervisningsministeriet, Sex og Samfund, Red Barnet og Børns Vilkår, som står bag oplysningsindsatsen.

Oplysningsindsatsen er offentliggjort som en del af regeringens samlede pakke mod digitale krænkelser, der blev offentliggjort den 3. februar 2017. Læs mere her.

YouTube-kampagnen rettet mod unge består af ti film

Rasmus Brohave

Frederik Kulmbach

Signe Helena

Julia Sofia

Kristine Sloth

Alexander Husum

Isabel Rigenstrup

Ida Savkov

Johanne Kohlmetz

Kristian Kulmbach