Hop til indhold

27 forskere og konsulenter har i samarbejde med 15 folkeskoler undersøgt de muligheder og udfordringer, de enkelte skoler oplever i deres anvendelse af læringsplatforme. Projektet har taget udgangspunkt i, at læreren er ekspert på egen praksis, og ud fra denne optik er der udviklet didaktiske designs gennem en kombination af fremtidsværksted og designinterventioner.

Projektet konkluderer bl.a., at der er potentiale i at bruge læringsplatformene til at understøtte og kvalificere eksisterende praksisser, der fungerer, og i at eksperimentere med platformenes nye muligheder. Der er der behov for langsigtede implementeringsstrategier baseret på dialog og personaleinddragelse, der fokuserer på at understøtte meningsfuldt arbejde med platformene. Det er ligeledes en væsentlig pointe, at implementering af platformene vedrører hele skolen – ikke kun det pædagogiske personale.

Projektets anbefalinger til skolernes arbejde med læringsplatforme er sammenfattet således:

Forsknings- og praksismaterialer

Projektet har udviklet en række forsknings- og praksismaterialer, der ligger på emu.dk:

  • 16 praksismoduler/cases, der er målrettet henholdsvis pædagogisk personale, skoleledelse, forvaltning og lærerstuderende.
  • 6 forskningsrapporter.

Hvem står bag?

Bag projektet står Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og Digitaliseringsstyrelsen i regi af Styregruppen for It i Folkeskolen. Projektet er udført af et konsortium bestående af Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Alexandra Instituttet, University College Lillebælt, University College Sjælland og University College Syddanmark.