Den nye version af hjemmesiden er udviklet med fokus på design og mere brugervenlig navigation. Det er nu lettere at søge efter data og statistik inden for et specifikt emne – for eksempel nøgletal for en bestemt skole eller statistik for et bestemt emne såsom ’fravær’, ’karakterer’, ’praktikpladser’. 

Gå på opdagelse på Uddannelsesstatistik.dk.  

”Vi vil gerne blive bedre til at imødekomme de mange forskellige brugere, der benytter Undervisningsministeriets data og statistik. Hvor vi før primært sørgede for at vise nøgletal og rapporter digitalt – handler det nu lige så meget om, at det bliver tilgængeligt på en intuitiv måde. Det gør det nemt for fagfolk, ledere, forældre, politikere og den øvrige offentlighed at finde netop de data og den viden, de aktuelt har brug for.” Forklarer Jesper Lund, Kontorchef i Center for Data og Analyse (Styrelsen for It og Læring). 

Lanceringen af den nye hjemmeside er en del af Undervisningsministeriets overordnede målsætning om større åbenhed og enkelthed i ministeriets arbejde.