Julie Ellehøj 

”Mit arbejde kræver en masse tværoffentlig koordinering og interessenthåndtering. Det gør mit arbejde rigtig spændende, men også udfordrende. Der er forskellige interesser, som vi sammen skal kunne balancere imellem.”

Udover indsatsen for it i folkeskolen er en af Julies opgaver at udarbejde beslutningsoplæg til ministeren om projekter og initiativer, som kan igangsættes. Julie oplever en spændende hverdag med mange forskelligartede opgaver og en stejl læringskurve.

”Selvom jeg har været her i tre år nu, så synes jeg ofte, jeg bliver mødt af nye udfordringer. Politikudvikling og tværoffentligt samarbejde er rigtig spændende felter at arbejde med”.

Styrelsen for It og Læring er ifølge Julie præget af et godt og uformelt arbejdsmiljø.

”Det er spændende at arbejde et sted, som er meget mangfoldigt med mange forskellige medarbejdere. Her er et godt socialt miljø, og det er også noget, som jeg lægger vægt på.”

Sidst opdateret: 4. april 2018