Hop til indhold

Lærepladsen.dk er et online mødested for elever/lærlinge og virksomheder. Lærepladsen.dk bruges både af elever/lærlinge, virksomheder og erhvervsskoler til at:

  • Skabe overblik over og dokumentere lærepladssøgningen
  • Matche elever/lærlinge og virksomheder til et lærepladsforløb
  • Indgå uddannelsesaftaler mellem eleven/lærlingen og virksomheden
  • Følge med i uddannelsesforløbet når uddannelsesaftalen er indgået

Opdateret 25/05 2023 kl. 12:20

Som medarbejder i en virksomhed skal du bruge MitID Erhverv eller NemID medarbejdersignatur til at logge på Lærepladsen.dk. MitID Erhverv vil på sigt erstatte og lukke NemID medarbejdersignatur. Indtil da er det muligt at anvende NemID medarbejdersignatur til at logge på Lærepladsen.dk.

Når du logger på, er der allerede en række oplysninger om virksomheden og dine elever/lærlinge. Disse oplysninger hentes fra CVR og skolernes studieadministrative systemer.

På Lærepladsen.dk kan du:

  • Lave stillingsopslag - nemt og gratis – der når ud til alle lærepladssøgende elever/lærlinge.
  • Frabede dig uopfordrede ansøgninger.
  • Supplere virksomhedsprofilen med beskrivelse af virksomheden og kontaktoplysninger.
  • Finde og kontakte elever/lærlinge, der søger læreplads inden for virksomhedens fagområde.
  • Søge om at blive godkendt som lærested.
  • Se hvilke uddannelser virksomheden eventuelt er godkendt til.
  • Indgå uddannelsesaftaler med elever/lærlinge.
  • Se virksomhedens uddannelsesaftaler og hvornår de udløber.
  • Få overblik over elevers/lærlinges planlagte skoleophold.
  • Se og få besked om, hvornår elever/lærlinge har fravær under skoleophold.
  • Se antal elever/lærlinge virksomheden er godkendt til.

Læs mere om dine muligheder på Lærepladsen.dk i pjecen "Lærepladsen.dk - Den korteste vej til dine lærlinge" (pdf).

Læs mere om fraværsbeskeder i pjecen "Sådan følger du med i dine lærlinges fravær, mens de er på skoleophold" (pdf).

Hvordan får jeg hjælp?

Du kan finde mere viden på forsiden af Lærepladsen.dk under "Sådan finder og ansætter I lærlinge" (Lærepladsen.dk).

Du kan finde vejledninger på viden.stil.dk. Finder du ikke svaret der, kan du kontakte supporten via supportformularen.

Opdateret 25/05 2023 kl. 12:20

Som elev eller lærling kan du logge på Lærepladsen.dk med NemID, MitID eller Unilogin. MitID Erhverv vil på sigt erstatte og lukke NemID medarbejdersignatur. Indtil da er det muligt at anvende NemID medarbejdersignatur til at logge på Lærepladsen.dk. 

De oplysninger som er om dig i Lærepladsen.dk, kommer fra skolens studieadministrative systemer.

På Lærepladsen.dk kan du:

  • Finde virksomheder der er godkendte til at have elever/lærlinge.
  • Se antal elever/lærlinge virksomheden er godkendt til.
  • Oprette en profil der er synlig for virksomheder.
  • Få besked fra en Jobagent når der kommer ledige lærepladser inden for dine lærepladsønsker.
  • Få overblik over din lærepladssøgning og få hjælp til at huske hvilke virksomheder, du har søgt eller vil søge læreplads hos.
  • Indgå et lærepladstilsagn med en virksomhed.
  • Indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed.
  • Følge med i dit uddannelsesforløb, når du har en uddannelsesaftale med en virksomhed.
  • Se skoleophold og fravær under dit skoleophold.

Læs mere om at finde læreplads i one-pageren "Vejen til din læreplads (pdf)".

Hvordan får jeg hjælp? 

Du kan finde vejledninger på viden.stil.dk. Finder du ikke svaret der, kan du kontakte erhvervsskolen for at få hjælp til brug af Lærepladsen.dk. Ved tekniske problemer kan du kontakte supporten via Lærepladsen.dk.

Opdateret 25/05 2023 kl. 12:20

Du skal være tildelt rettigheden ”Lærepladsen.dk: Skolevejleder” i MitID Erhverv eller NemLog-in Brugeradministration for at bruge Lærepladsen.dk.

Du kan bruge MitID Erhverv eller NemID medarbejdersignatur til at logge på Lærepladsen.dk. MitID Erhverv vil på sigt erstatte og lukke NemID medarbejdersignatur. Indtil da er det muligt at anvende NemID medarbejdersignatur til at logge på Lærepladsen.dk.

Elevoplysningerne i Lærepladsen.dk hentes fra skolens studieadministrative system.

På Lærepladsen.dk kan du:

  • Se en samlet elevoversigt med vigtige informationer om skolens elever. Filtrer for eksempel på uddannelsesstatus, aftaletype, synlig/ikke synlig profil eller lærlingenes/elevernes søgeaktivitet.
  • Se om eleven har en synlig profil (EMMA-kriterium).
  • Se hvilke virksomheder, eleverne har søgt læreplads hos – og hvornår (EMMA-kriterium).
  • Hjælpe en elev med at skrive en profil på Lærepladsen.dk (log på som eleven).
  • Hjælpe en virksomhed med at lave stillingsopslag, frabede sig uopfordrede ansøgninger, redigere virksomhedsprofil eller søge godkendelse (log på som virksomhed).
  • Hjælpe en elev eller en virksomhed med at indgå en uddannelsesaftale.
  • Fremsøge potentielle læresteder, herunder både godkendte og ikke godkendte virksomheder.
  • Se oplysninger om læresteders godkendelser og uddannelsesaftaler.
  • Se en dagsaktuel opgørelse for antallet af elever på andet grundforløb, som aktuelt mangler en uddannelsesaftale eller aftale om oplæring i udlandet (PIU). Fra opgørelsen linkes direkte til skolens elevoversigt.

Funktioner, der kræver ekstra rettigheder:

  • Administrér lærepladsforhold
    Alle uddannelsesaftaler, ophævelser og tillæg skal færdigregistreres på Lærepladsen.dk. Dette kræver, at du har rettigheden ”Administration af lærepladsforhold” i MitID Erhverv eller NemLog-in Brugeradministration.
  • Se antal faglærte i virksomhederne
    Du kan få adgang til at se, hvor mange lærlinge og faglærte, virksomhederne har ansat inden for hver erhvervsuddannelse. Oplysningerne er fortrolige og kræver derfor, at du har rettigheden ”Virksomhedsoplysninger fra Praktikplads-AUB’ i MitID Erhverv eller NemLog-in Brugeradministration.
  • Log på som virksomhed
    Har du et arbejdsbetinget behov for at logge på Lærepladsen.dk som virksomhed (erhvervsskolens CVR), kræver det, at du har rettigheden ”virksomhedsprivilegie” i MitID Erhverv eller NemLog-in Brugeradministration.

Hvordan får jeg hjælp?

Du kan finde vejledninger på viden.stil.dk. Finder du ikke svaret der, kan du kontakte supporten for Lærepladsen.dk.

Hvordan vejleder jeg virksomheder i at bruge Lærepladsen.dk?

Hvordan vejleder jeg elever i at bruge Lærepladsen.dk?

  • På viden.stil.dk finder du vejledninger til elever i, hvordan de bruger Lærepladsen.dk.
  • Har du samtykke fra eleven, kan du logge på som eleven og hjælpe eleven i gang med Lærepladsen.dk.
  • Du kan læse og henvise elever til "Sådan finder du en læreplads" (Lærepladsen.dk) på forsiden af Lærepladsen.dk. Her findes der inspiration til, hvordan eleverne kan søge lærepladser.

Lærepladsen.dk udvikles løbende med nye funktioner. Hold dig orienteret om nye og kommende funktioner her på siden og tilmeld dig nyhedsbrevet om Lærepladsen.dk på admsys.stil.dk

Opdateret 25/05 2023 kl. 12:20

Som medarbejder hos et fagligt udvalgs sekretariat kan du bruge MitID Erhverv eller NemID Medarbejdersignatur til at logge på.  MitID Erhverv vil på sigt erstatte og lukke NemID medarbejdersignatur. Indtil da er det muligt at anvende NemID medarbejdersignatur til at logge på Lærepladsen.dk.

Du skal desuden være tildelt rettigheden ”Lærepladsen.dk Lærepladsopsøgende medarbejder”, som kan tildeles af faglige udvalgs sekretariater.

På Lærepladsen.dk kan du:

  • Fremsøge potentielle læresteder, herunder både godkendte og ikke godkendte virksomheder.
  • Se oplysninger om læresteders godkendelser, lærlinge og uddannelsesaftaler.
  • Se aktiviteter og kontaktpersoner fra det opsøgende arbejde.
  • Hjælpe virksomheder med at oprette stillingsopslag og tilpasse profil.
  • Se en dagsaktuel opgørelse for antallet af elever på andet grundforløb, som aktuelt mangler en uddannelsesaftale eller aftale om Praktik i udlandet (PiU).
  • (Fra 1. juni) Se hvor mange lærlinge og faglærte, virksomhederne har ansat inden for hver erhvervsuddannelse. Oplysningerne er fortrolige og kræver derfor, at du har rettigheden ”Virksomhedsoplysninger fra Praktikplads-AUB’ i MitID Erhverv eller NemLog-in Brugeradministration.

Hvordan får jeg hjælp?

Du kan finde vejledninger på viden.stil.dk. Finder du ikke svaret der, kan du kontakte supporten for Lærepladsen.dk.

Lærepladsen.dk udvikles løbende med nye funktioner. Hold dig orienteret om nye og kommende funktioner her på siden og tilmeld dig nyhedsbrevet om Lærepladsen.dk på admsys.stil.dk.

Opdateret 25/05 2023 kl. 12:20

Oplysninger om overenskomst (idriftsat)

  • Faglige udvalg kan registrere hjemmeside med oplysninger om overenskomst.
  • Erhvervsskoler og elever kan tilgå link til oplysninger om overenskomst.

Data om lærepladsforhold (idriftsat)

  • Aktører, som i dag modtager data om lærepladsforhold via EASY-P, skal omlægge deres service, så de fremadrettet kan modtage data via den nye webservice til afhentning af lærepladsforhold fra Lærepladsen.dk. Det drejer sig for eksempel om AUB, erhvervsskolerne via de studieadministrative systemer samt de faglige udvalg.
  • Erhvervsskolerne, AUB og de faglige udvalg skal være overgået til den nye webservice inden 1. juni 2023.
  • Bemærk at erhvervsskolerne kan hente data om lærepladsforhold for egne elever fra webservicen og bruge dem aktivt i de studieadministrative systemer i forbindelse med studieadministration, ledelsesrapportering m.v.
  • Se grænsefladebeskrivelsen for afhentning af lærepladsforhold på stil.dk.

Signering med MitID (idriftsat)

  • Uddannelsesaftaler, tillæg og ophævelser kan signeres med MitID.
  • Det er muligt at benytte både NemID og MitID på Lærepladsen.dk frem til nedlukningen af NemID.

Juni

Adgang til antal faglærte i virksomhederne

Lærepladsen.dk giver, fra 1. juni 2023, skoler og faglige udvalg mulighed for at se, hvor mange lærlinge og faglærte, virksomhederne har ansat inden for hver erhvervsuddannelse. Oplysningerne er fortrolige og kræver derfor, at medarbejdere tildeles rettigheden ”Virksomhedsoplysninger fra Praktikplads-AUB’ i MitID Erhverv eller NemLog-in.

Administration af uddannelsesaftaler

Fra den 1. juni skal lærepladsforhold (uddannelsesaftaler, skoleoplæring, oplæring i udlandet mv.) registreres på Lærepladsen.dk. Dette betyder at:

  • Uddannelsesaftaler, tillæg og ophævelser, der er underskrevet digitalt på Lærepladsen.dk, blot skal færdigregistreres i Lærepladsen.dk
  • Uddannelsesaftaler, tillæg og ophævelser, der er indgået på papir, pdf eller via anden digital løsning, skal indtastes og færdigregistreres på Lærepladsen.dk.
  • Andre lærepladsforhold, herunder skoleoplæring, oplæring i udlandet, FGU-eud forløb, samt virksomhedsforlagt oplæring og virksomhedsforlagt oplæring i udlandet skal administreres i Lærepladsen.dk.
  • Medarbejdere, der skal færdigregistrere uddannelsesaftaler i Lærepladsen.dk, skal tildeles rettigheden ”Administration af lærepladsforhold” i MitID Erhverv eller NemLog-in Brugeradministration. Ny rettighed til administration af uddannelsesaftaler.

 August - december

Forbedret elevprofil

  • Eleverne får mulighed for at tilføje flere oplysninger til deres profil.
  • Virksomhederne får mulighed for at fremsøge elever ved hjælp af flere kriterier.

Administration og registrering af godkendelser

  • Skoler og faglige udvalg kan i dag registrere og administrere godkendelser af virksomheder i EASY-P. Der forventes en ny løsning, hvor de faglige udvalg indberetter eller registrerer godkendelsesoplysninger til Lærepladsen.dk. Formålet med godkendelsesoplysninger i Lærepladsen.dk er at udstille nødvendige godkendelsesoplysninger for skoler og elever.
  • Frem til den nye løsning på Lærepladsen.dk er idriftsat, fortsætter administration af godkendelser i EASY-P.
  • De aktører, som i dag modtager data om godkendelser fra EASY-P, skal ultimo 2023 omlægge deres service, så de kan modtage data om godkendelser via en ny webservice.

Opdateret 16/02 2022 kl. 12:38

Styrelsen for It og Læring udvikler Lærepladsen.dk in-house. Produktudvikling sker ved en agil proces, hvor vi løbende retter fokus mod udvidelser og ændringer, der skaber værdi.

Udvikling af Lærepladsen.dk besluttes i en styregruppe med repræsentanter for ministeriets departement og styrelser.

Udviklingen har tilknyttet en referencegruppe med repræsentanter for skoler, elever/lærlinge og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation).

Sidst opdateret: 25. maj 2023