Hop til indhold

Udvikling af stu-overblikket er en direkte opfølgning på STU-loven fra 2022 om at øge transparensen på området.

Stu-overblikket samler for første gang informationer om uddannelsesstedernes priser, studieretninger, målgrupper, kvalitetsaftaler mm. 

Inddragelse af brugerne

Styrelsen for It og Læring har stået for at designe og implementere det digitale overblik. For at sikre at løsningen møder brugernes behov, har styrelsen faciliteret workshops og indsamlet brugerfeedback fra relevante målgrupper, dvs. forældre og unge, institutionsmedarbejdere og kommunale vejledere og sagsbehandlere. 

Udviklingen af stu-overblikket er sket i tæt samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, så portalens indhold er i overensstemmelse både med brugernes behov og lovgivningens intentioner. 

Registrering fra 1. januar 2025

Stu-overblikket blev lanceret 16. december 2024. Fra 1. januar 2025 skal uddannelsessteder, der udbyder særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU), være registreret i det nye nationale overblik.