Hvorfor er du på denne side?

Du er havnet på vores side til Fjernsupport, fordi du er blevet henvist til siden af en supporter fra Styrelsen for It og Læring, eller selv har klikket på et link på vores supportsider.

Hvad er Fjernsupport?

Fjernsupport giver Styrelsen for It og Lærings support mulighed for, at kunne yde udvidet support til dig. Supporten får mulighed for at kigge med på skærmen på din computer, og kan på den måde lettere vejlede dig i, hvilke handlinger du skal foretage dig, eller lettere få en forståelse af et givent problem.

Vi bruger TeamViewer

TeamViewer er et program til fjernstyring og deling af 'skrivebordet' på din computer med Styrelsen for It og Lærings supportafdeling.

Du skal oplyse dit ID samt den adgangskode du tildeles, når teamviewer er startet op, før supporteren kan se med på din skærm.

Din sikkerhed er vigtig for os, derfor  beder vi dig om at acceptere adgang til din computer ved brug af programmet.

Hvad skal du gøre?

  1. Download TeamViewer
  2. Kør programmet
  3. Læs og accepter vores ansvarsfraskrivelse
  4. Oplys dit tildelte ID og adgangskode til supporteren
  5. Du kan til enhver tid afbryde forbindelsen ved at klikke på det lille røde kryds i bunden af højre hjørne.

Hvad giver jeg lov til?

  • Styrelsen for It og Lærings supportere kan se hvad der vises på din computerskærm, mens vi hjælper dig via telefonen og kun så længe forbindelsen er etableret.
  • Vi kan, med dit samtykke, pege eller klikke på din skærm. Det betyder, at vi kan åbne og lukke programmer, skrive på din computer og lignende.

Hvad med sikkerheden?

  • Forbindelsen er altid krypteret – og der bliver ikke installeret noget på din computer
  • Der kan IKKE oprettes forbindelse til din computer, uden at du selv starter programmet, og oplyser dit ID og adgangskode
  • Du kan til enhver tid afbryde forbindelsen ved at klikke på det lille røde kryds i bunden af højre hjørne
  • Du kan når som helst afbryde fjernsupporten - afbryder du kan vi ikke tilgå din computer længere - heller ikke på et senere tidspunkt
  • Fjernsupporten bliver kun brugt under den konkrete og aktuelle telefonsupport
  • Vi overfører ingen filer til din computer
  • Supporteren har tavshedspligt om de forhold som kan ses på din skærm, men er dog underlagt lovmæssig oplysningspligt.

Download

Ved at klikke på dette link, downloader du TeamViewer til brug til Fjernsupport, fra Styrelsen for It og Læring.

Download TeamViewer

Support

På vores supportsider finder du vejledninger, nyttige links og spørgsmål og svar.
Her kan du også se supportens kontaktdata og åbningstider.

Sidst opdateret: 4. april 2018