Tre nordiske lande går sammen om eventet Scandinavia @ BETT ved international konference om læring og netværk i London i januar.
Torsdag den 22. januar præsenterer Danmark, Norge og Sverige eksempler på bedste praktiske it-anvendelser ved BETT-konferencen i London. Fra dansk side er delegationen blandt andet repræsenteret af fire gymnasieelever.
Styrelsen for It og Læring (STIL) er dansk medarrangør af Scandinavia @ BETT, der afvikles som en lille konference, indlejret i den gigantisk store konference og messe, BETTshow i ExCel-hallerne i det østlige London.
Et af dagens væsentlige programindslag er seks skoler, der demonstrerer deres innovative it-anvendelser. Elevernes fortællinger og praktiske eksempler er i fokus og får absolut mest tid. Sessionen har den engelske professor Stephen Heppell som moderator, og han har tidligere udtalt begejstring for skandinavisk it-pædagogik og skoleudvikling. Særligt den danske indsats for it i folkeskolen har generelt fået stor international opmærksomhed i flere sammenhænge.
BETT er med 35.000 deltagere verdens største messe om it og læring, og alene fra Danmark kommer der omkring 2.000 deltagere i dagene 21.-24. januar 2015. Derfor er Bett også i den grad omdrejningspunktet - og London stedet - for rigtig meget it-pædagogisk videndeling hvert år i januar.
Scandinavia @ BETT tilbydes som en gratis konferenceevent torsdag den 22. januar. Det sker i Platinum Suite 3 and 4, der en integreret del af Bett. Der er gratis adgang. Man skal blot tilmelde sig forud.
To skoler fra Norge og to fra Sverige optræder – samt altså to danske, og her har STIL valgt to gymnasier, der hver stiller med to elever, som er parate og ivrige efter at præsentere på engelsk.
Århus Statsgymnasium:
Nærum Gymnasium:
EMU vil formidle fra Scandinavia @ BETT, og der bliver blandt andet mulighed for at se og høre mere om skolernes programindslag.
I Skandinavien er vi dygtige til it i undervisningen, og nu lærer vi sammen og af hinanden, hvordan vi kan blive endnu bedre.
Titel: Chefkonsulent
E-mail: Claus.Berg@stil.dk
Telefon: 35878334