Workshops og webinarer om uddannelses­paratheds­vurderinger på optagelse.dk

Optagelse.dk får en række nye funktioner til uddannelsesparathedsvurderinger som følge af vejledningsreformen. De nye funktioner er emnet på fem workshops og to webinarer.

Vejledningsreformen indebærer en række ændringer i uddannelsesparathedsvurderingen af elever i 8.-, 9.- og 10. klasse. Derfor kommer der nye funktioner på Optagelse.dk. På fem workshops og to webinarer kan UU- og skolevejledere høre om de nye funktioner. 

De fem workshops foregår i uge 44 i København, Århus og Odense.

De to webinarer om funktionerne afholdes den 3. og 13. november. Webinarer er online konferencer, hvor deltagerne kan følge foredraget og stille spørgsmål til præsentationen af de nye funktioner online. 

Ændringerne på optagelse.dk handler om uddannelsesparathedsvurderingen af elever i 8., 9. og 10. klasse. Den nye funktion til 8. klasse er allerede åbnet, og i år kommer den nye funktion til 9. klasse. 

I 2016 kommer ændringen til 10. klasse. Indtil da følger elever i 10. klasse den gamle ordning.

Tilmelding til workshops for UU- og skolevejledere: Skriv en mail med dit navn og hvilken workshop, du vil deltage i, til sekretariatetaarhus@stil.dk.

Tilmelding til webinarer (google.doc)

Læs mere om workshops og webinarer i linkene i højre side.