Nyt forskernetværk om pædagogisk it diskuterer, hvordan man bedre kan udnytte forskningsviden i praksis.
På det første møde i Styrelsen for It og Lærings forskernetværk for pædagogisk it blev det diskuteret, hvordan forskningsviden bedre kan anvendes i praksis. Rambøll var inviteret til at fortælle om deres nye vidensspredningsanalyse med fokus på spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis.
De seks anbefalinger, som Forum for Koordination af Uddannelsesforskning har fremsat på baggrund af analysen, som forummet havde bestilt, gav anledning til en livlig og kritisk diskussion af udfordringer og mulige løsninger. Anbefalingerne handler blandt andet om forskningsformidling og om, at resultaterne skal bearbejdes, så de bliver umiddelbart brugbare for lærerne (remediering).
Forskerne i netværket pegede blandt andet på, at en bedre udnyttelse af forskningsviden særligt handler om, at forandringerne skabes løbende i praksis på baggrund af konkrete udfordringer Det sker i et tæt samarbejde mellem praktikere, forskere og konsulenter fra professionshøjskoler og Centre for Undervisningsmidler.
Viden er en kompleks størrelse, der ikke kan flyttes fra A til B, men som involverer mange aktører, og der er behov for et fælles sprog, der muliggør et reflekteret blik på både sin egen og andres praksis, mente forskerne.
De pegede også på, at der er behov for en incitamentsstruktur, der i højere grad støtter formidling. Fundingmuligheder skal tydeliggøres, og der er behov for mere kreative måder at lave partnerskaber på.
En mere strategisk inddragelse af pædagogiske vejledere på skolerne er også nødvendig for at understøtte professionelle læringsfællesskaber mellem forskere og praktikere, ligesom der er brug for faste rammer for, at lærerne opsøger viden, lød nogle af forskernes synspunkter.
Forslagene fra forskernetværket vil nu indgå i det videre arbejde i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med at følge op på analysen og anbefalingerne fra Forum for Koordination af Uddannelsesforskning.
Forskernetværket for pædagogisk it i dagtilbud, grundskole og ungdoms- og voksenuddannelser består af omkring 60 forskere fra universiteter og professionshøjskoler. Praktikere inddrages også i netværkets aktiviteter.
Netværket har til formål at styrke dialog, videndeling og samarbejde mellem forskere, praktikere og ministeriet omkring forskning i pædagogisk it i dagtilbud, grundskole og ungdoms- og voksenuddannelser – sådan at forskningen synliggøres og udnyttes bedre i praksis.
Det er Styrelsen for It og Læring, der har etableret netværket.
| Anbefalingerne |
|---|
|
De seks anbefalinger fra Forum for Koordination af Uddannelsesforskning:
|
Titel: Chefkons. m. personaleledelse
E-mail: Jon.Jespersen@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 56 68