Styrelsen for It og Læring tilbyder digitale møder til forældre om deres børns valg af ungdomsuddannelse. Møderne finder sted hver mandag og onsdag aften og supplerer ForældreGuiden, som er en stor succes på Facebook.
Forældre til børn, som i foråret skal søge ind på en ungdomsuddannelse, kan i januar måned deltage i digitale møder hver mandag og onsdag aften fra klokken 20:15-21. Temaerne for møderne i januar vil være:
På møderne, der styres af en e-vejleder, kan deltagerne se og høre vejlederen, og de kan chatte med vejlederen og de øvrige deltagere.
Fristen for tilmelding til en ungdomsuddannelse er den 1. marts 2016. I ugen op til fristen vil det være muligt for unge og deres forældre at deltage i en fælleschat. Her kan man få hurtige svar på sine spørgsmål, og man kan se, hvad andre spørger om. Fælleschatten vil være åben fra klokken 16-20 i uge 8 og styres ligeledes af en e-vejleder.
Vejledningen til forældrene er en del af Styrelsen for It og Lærings samlede e-vejledningstilbud, hvor 100.000 borgere hvert år vejledes i forbindelse med studievalg. Facebooksiden ”ForældreGuiden” er meget populær, og derfor får forældrene nu tilbuddet om digitale møder om valg af ungdomsuddannelse.