Ny superbrugerordning i forbindelse med omlægning af support til erhvervsskolerne træder i kraft. Med ordningen opbygger skolerne viden om de administrative systemer lokalt.
Til august får erhvervsskolerne mulighed for selv at vælge deres leverandør af administrative systemer. Samtidig ændres support-modellen, så den særlige ordning med skolekonsulenter tilknyttet STIL erstattes af superbrugere samt en styrket central supportfunktion i STIL.
Tanken med superbrugerordningen er, at brugerne skal opleve, at de kan få lokal hjælp på skolerne til den almindelige, daglige betjening af de admini-strative systemer. Flere erhvervsskoler og de øvrige uddannelsesinstitutioner har faktisk allerede superbrugere.
I mange tilfælde vil superbrugerne komme til at fungere som filter for sup-port-sagerne. Det er STIL’s erfaring, at slutbrugerne kan have svært ved at skelne mellem, om de har behov for vejledning i at anvende systemet, eller om der er specifikke systemfejl, der skal indberettes til STIL.
Den nye superbrugerordning vil betyde, at skolerne efterhånden selv opbyg-ger viden lokalt, og dermed kan skolerne blive mere selvhjulpne. Derfor be-der STIL om, at skolerne fremover indmelder supportsager via superbruger-ne. Supporten i STIL styrkes blandt andet med henblik på at støtte superbru-gerne bedst muligt.
Øget fokus på supportsagerne
I forbindelse med omlægningen af supporten for erhvervsskolernes admini-strative systemer og indførelsen af et nyt supportsystem er der for tiden et øget pres på Kontor for Brugersupport og Systemvejledning i STIL. Det har desværre betydet, at det i en overgangsperiode tager længere tid at løse sagerne, og det er naturligvis ikke tilfredsstillende for brugerne. STIL har derfor fokuseret indsatsen for at få supportsagerne visiteret og behandlet så hurtigt som muligt. Lige nu bliver størstedelen af sagerne visiteret samme dag eller dagen efter, at de indmeldes. Det betyder imidlertid ikke altid, at sagen bliver løst hurtigt, for en stor del af supportsagerne skal løses hos en af STIL’s leverandører.