Hvordan vurderer studerende og nyuddannede på de videregående uddannelser deres uddannelse? Det kan du nu se i værktøjet ”UddannelsesZoom” på UddannelsesGuiden.
Uddannelsessøgende kan nu for første gang få et overblik over kvaliteten af undervisningen, studiemiljøet og uddannelsens relevans for job på tværs af landets uddannelsessteder. Det sker i en ny version af det digitale værktøj ”UddannelsesZoom”, som er udvidet med helt nye informationer.
Den nye version af UddannelsesZoom indeholder informationer om de enkelte videregående uddannelser og den efterfølgende jobsituation, og brugerne har mulighed for at sammenligne uddannelser.
Værktøjet viser blandt andet information om:
Desuden kan brugeren finde beskæftigede og dimittenders vurdering af:
Informationerne stilles til rådighed af Uddannelses- og Forskningsministeriet, mens Styrelsen for It og Læring står for at udvikle og drive UddannelsesZoom som en del af UddannelsesGuiden.
Uddannelseszoom.dk understøtter de unges valg af uddannelse ved at stille information om uddannelsers kvalitet og relevans til rådighed. De unge kan blandt andet bruge værktøjet til at sammenligne uddannelser.
Informationerne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse med svar fra mere end 100.000 studerende og nyuddannede.
Initiativet til Uddannelseszoom.dk blev igangsat med bred opbakning blandt Folketingets partier i 2014.