Fem gymnasier er valgt til nyt projekt om Digital Dannelse og Kompetenceudvikling.
Som et led i gymnasiereformen satte Styrelsen for IT og Læring (STIL) i foråret gang i et demonstrationsskoleprojekt med aktionsforskning. Projektet opbygger og indsamler viden og erfaringer fra gymnasier, der har succes med at anvende it og digitale læremidler innovativt.
Formålet med projektet er, at demonstrationsskolerne i samarbejde med forskerne udvikler og gennemfører en række forløb på skolerne, hvor fokus er på implementering af reformens nye digitale kompetencer i fagene. Projektet afdækker, hvordan digitale kompetencer fra gymnasiereformen implementeres i lærernes praksis, og dermed bidrager til at understøtte reformens fokus på faglighed, kundskaber og almendannelse.
Projektet tager afsæt i mindre forløb/aktioner, der opskaleres på skolerne i sidste del af projektet. Målet er, at erfaringer indsamles og udbredes til øvrige gymnasier for at forny den pædagogiske praksis og integrere digitale kompetencer i undervisningen.
Projektet gennemføres af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM), Aarhus Universitet, i perioden 2017-2020.
Projektet modtog 23 ansøgninger, og der er indgået aftale med fem gymnasier:
Ansøgningerne er blevet vurderet ud fra ansøgernes beskrivelse af deres udfordringer med elevernes digitale kompetencer, herunder hvorvidt:
Projektets resultater vil blive offentliggjort på STIL.dk.
Som led i gymnasiereformen er det bl.a. en ambition at ruste eleverne til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår.
Titel: CUDiM, Aarhus Universitet
E-mail: mbthomsen@tdm.au.dk
Telefon: +45 51 33 50 79
Titel: CUDiM, Aarhus Universitet
E-mail: cdalsgaard@tdm.au.dk
Telefon: +45 21 66 49 55