De digitale enheder har betydning for den måde, elever lærer og læser på. Nyt inspirationsmateriale giver lærere og skolepædagoger overblik over, hvad forskning og praksiserfaring siger om at læse i et digitalt klasseværelse.
Tekster på digitale enheder adskiller sig fra trykt tekst. Mediet inviterer til en skimmende læsning, og teksterne er ofte interaktive og multimodale. Desuden kan links og videoer gøre, at man navigerer væk fra teksten undervejs. For at styrke elevernes læsning og læseforståelse bør man tilrettelægge undervisningen, så eleverne forholder sig til den digitale teksts indhold, elementer og mediet, den læses på. Både før, under og efter læsningen.
I materialet kan man blandt andet få inspiration til:
Det er Nationalt Videncenter for Læsning, der har udviklet materialet for Undervisningsministeriet. Materialet består af:
Du kan hente materialet og mere viden om læsning på digitale enheder på emu.dk og videnomlaesning.dk.
På videnomlaesning.dk kan du også downloade den kortlægning af aktuel forskning, der danner baggrunden for dette inspirationsmateriale.