Danmarks Læringsfestival er mødestedet for hele undervisningssektoren. Her kan du få demonstreret de nyeste læremidler, få nye faglige input og vedligeholde eller udbygge dit netværk.
Danmarks Læringsfestival den 6. og 7. marts i Bella Centeret byder på en kavalkade af indtryk. Få gode ideer og fald i snak med læremiddeludbydere og organisationer på den store udstilling. Du kan også blive inspireret i den faglige konference, hvor der er oplæg rettet mod både dagtilbud, grundskole, ledelse, erhvervs- og voksenuddannelser og ordblindenetværket. På konferencen vil mere end 50 oplæg give forskellige vinkler på temaer som digital dannelse og det pædagogiske personales digitale kompetencer.
Deltagerne på festivalen skal gerne opleve, at de kan bruge input fra festivalen i deres hverdag. Det afspejler oplæggene, der er en blanding af forskning og praksis. Hør fx IT Torvet, der igen i år præsenterer gode gratis værktøjer til at arbejde med festivalens temaer.
Konferencen har i år også en række nye tiltag, der skal understøtte deltagernes mulighed for at få input med hjem til deres praksis. Festivalopvarmning begge dage skal gøre deltagerne klar til at udbygge deres netværk og til at dele viden fra festivalen hjemme i organisationen efterfølgende. Et nyt spor med workshops åbner samtidigt muligheden for at prøve kræfter med indholdet fra oplæggene i praksis. Bliv fx klogere på at bringe makerkulturen ind i lærerværelset.
For at understøtte arbejdet med digital læring tilbyder læringsfestivalen kommunepakker. Kommuner, der deltagere med mere end 20 medarbejdere, kan få tilbudt særlige oplæg og et program optimeret til deres behov. Du kan læse mere om kommunepakken her.
For at hjælpe deltagerne med at orientere sig i de mange muligheder, læringsfesti-valen byder på, lanceres der i år en app. I appen kan deltagerne sammensætte deres eget program, deltage i diskussionsfora, chatte med andre deltagere og få vist vej på festivalen. Bestil din billet allerede i dag og gør dig klar til at blive overvældet med inspiration
Titel: Specialkonsulent
E-mail: Claus.Aaroe@stil.dk
Telefon: +45 25 23 42 18