Styrket brug af digitale redskaber og teknologier i undervisningen kræver, at undervisere ikke bare sætter strøm til eksisterende praksis, men har fokus på at indtænke nye redskaber og teknologier.
Det nationale projekt ProfessionsKapacitet om styrkede it-kompetencer hos undervisere har virket efter hensigten og styrket undervisernes faglighed. Det viser en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Evalueringen af projektet dykker ned i de 27 skræddersyede, praksisnære it-kompetencemodeller i 17 kommuner. Den undersøger, hvordan professionshøjskolerne har arbejdet med at styrke deres egne underviseres evner til at lære de studerende om brug af it i undervisningen.
I evalueringen fremhæver EVA ti læringspointer, som kan støtte enkeltskolers og kommuners arbejde med kapacitetsopbygning af it-didaktiske kompetencer lokalt. Blandt andet peger de på følgende tre pointer:
Professionshøjskolerne kan opbygge deres egen kapacitet ved, at:
Projekt ProfessionsKapacitet blev sat i gang i 2017 og havde til formål at skabe et forstærket grundlag for, at alle professionshøjskoler skal kunne tilbyde kvalificeret it-didaktisk kompetenceudvikling og støtte kommunernes behov for digitale kompetencer.
Samtlige professionshøjskolers lærer- og pædagoguddannelser, efter- og videreuddannelsesafdelinger og Centre for undervisningsmidler (CFU) indgik i projektet i partnerskab med en række kommuner. Mere end 650 lærere og pædagoger samt mere end 150 ledere og konsulenter fra kommunerne indgik i projektet sammen med mere end 500 undervisere og konsulenter fra professionshøjskolerne.
ProfessionsKapacitet er sat i gang af Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet og KL i regi af Indsatsen for it i folkeskolen.
Projektet blev sat i gang i marts 2017, og evalueringsarbejdet blev afsluttet i december 2018.
Projektet er blevet gennemført i et tæt samarbejde mellem alle seks professionshøjskoler: UCN, UCL, VIA, UCSYD, UC Absalon og Københavns Professionshøjskole (KP – tidligere UCC og Metropol) – med KP som projektleder.
Evalueringen er foretaget af EVA i samarbejde med projektledelsen for projektet.