Statens It har i dag haft netværk- og strømproblemer, der bl.a. medførte, at man ikke kunne anvende Unilogin og andre systemer i Styrelsen for It og Læring. Netværk og strøm kan være ustabilt resten af dagen. Der arbejdes på højtryk for, at det berører Unilogin og øvrige systemer i Styrelsen for It og Læring så lidt som muligt.
Dagens netværk- og strømproblemer hos Statens It har desværre haft den konsekvens, at man bl.a. ikke har kunnet anvende Unilogin på skolerne, mens problemerne stod på. Netværk- og strømproblemerne opstod lidt over kl. 9 i morges, og Unilogin var oppe igen lidt over kl. 11. Rigtig mange elever logger på med Unilogin ved 8-tiden. Når eleverne er logget ind, er de ikke længere berørt af netværk- og strømproblemer hos Statens It.
Unilogin fungerer nu igen. Visse støttesystemer til Unilogin kan stadig være berørt. Der arbejdes på højtryk for at få alle styrelsens systemer op så hurtigt som muligt. Der er dog risiko for ustabilitet på Styrelsen for It og Lærings systemer resten af dagen.