Elevplan.dk lukker med udgangen af 2020

Fremover skal virksomheder, der tager elever i lære, bruge Praktikpladsen.dk. Derfor lukker Elevplan.dk den. 31. december 2020.

Flere og flere funktioner er flyttet fra Elevplan.dk til Praktikpladsen.dk. Det skal gøre det lettere for virksomheder og deres kommende lærlinge at finde den nødvendige information. Dermed er der mindre behov for Elevplan.dk, så det er det besluttet, at Elevplan.dk lukker med udgangen af 2020.

På Praktikpladsen.dk finder virksomheder allerede nu de oplysninger og funktioner, som de primært har benyttet og som tidligere var i Elevplan.dk. Virksomheder kan således se elevdata, skoleforløb, fravær og tilmelde sig fraværsbeskeder. Det er dog stadig muligt at tilgå Elevplan.dk for at oprette digitale uddannelsesaftaler.

Kontakt

  • Pressetelefon (kun for journalister)

    Titel: Børne- og Undervisningsministeriet

    Telefon: +45 22 40 09 30

    (Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)