EU-udbud for udvikling og vedligehold af Undervisningsministeriets applikationer: Uddannelse og Kompetencer

Styrelsen for It og Læring har udbudt rammekontrakten Uddannelse og Kompetencer (UKO-kontrakten) til udvikling og vedligehold af i alt 16 af Børne- og Undervisningsministeriets applikationer. Interesserede tilbudsgivere kan deltage i prækvalifikationen.

Den 11. oktober 2021 blev udbudsmaterialet til udvikling og vedligehold af applikationer under rammekontrakten Uddannelse og Kompetencer (UKO-kontrakten) offentliggjort.

Rammekontrakten (UKO-kontrakten) har til formål at samle nuværende og fremtidige applikationer under forretningsområdet "Uddannelse og Kompetencer". Det vil sige applikationer, der primært procesunderstøtter uddannelse, opkvalificering, gennemførelse af test, prøver, dokumentation af opnåede kompetencer samt formidling af viden til brug for informations- og vejledningsindsatser.

Udbudsmaterialet er tilgængeligt via Tjenesteydelser - 514096-2021 - TED Tenders Electronic Daily (europa.eu). Her kan man stille eventuelle spørgsmål.

STIL afholder informationsmøde om rammekontrakten torsdag d. 14. oktober 2021 kl. 11.00.  Læs mere om tilmelding til arrangementet via udbudssystemet.

Kontakt