eVejledning er en del af Solsikkeprogrammet

eVejledning er blevet medlem af Solsikkeprogrammet for at støtte vejledningssøgende med usynlige handicaps i vejledningen.

eVejledning er en del af Styrelsen for It og Læring og taler og chatter med unge og voksne, der har brug for personlig og professionel vejledning om uddannelse og arbejdsliv.

Som medlem af Solsikkeprogrammet ønsker eVejledning at bidrage aktivt til, at alle kan få vejledning, uanset om man har udfordringer, som omverdenen ikke kan se.

Kriterierne i Solsikkeløftet passer fint ind i vejlederens uddannelse

Vejlederne i eVejledning har set og drøftet træningsvideoer fra Solsikkeprogrammet, så de kan vejlede og opfylde kriterierne i Solsikkeløftet. Kriterierne passer fint med den vejledningsfaglige uddannelse og etiske principper, som en vejleder har. Kriterierne omfatter bl.a. at fremme en imødekommende kultur, hvor personer med usynlige handicap føler sig respekteret, værdsat og støttet.

Tager udgangspunkt i den enkeltes drømme, tvivl og tanker

Vejlederne i eVejledning vejleder unge, voksne og virksomheder og her får de:

  • personlig og professionel vejledning om uddannelse og arbejdsliv
  • tålmodige vejledere, der tager tingene i den unges/voksnes tempo med udgangspunkt i deres situation – den enkeltes drømme, tvivl og tanker
  • gratis og anonym vejledning, hvor man ikke skal bestille tid. 

4 forskellige måder at få vejledning på

Vejlederne sidder klar til at hjælpe alle - uanset hvem de er, hvor de er i deres liv, eller hvor i landet de bor, når de har brug for det – i tidsrummet mandag-torsdag: 9-20 og fredag: 9-15 via telefon, chat, videomøde eller mail.  

Se hvordan (ug.dk)