Styrelsen for It og Lærings behandling af personoplysninger sker efter reglerne i databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016.
Som led i sit arbejde som offentlig myndighed, modtager Styrelsen henvendelser fra borgerne om forskellige forhold vedrørende uddannelse og forskning, herunder også forhold som vedrører de personer, som kontakter styrelsen jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 1 og Offentlighedslovens § 1. Med henblik på at yde vejledning og bistand til de personer som henvender sig med spørgsmål, behandles der personoplysninger.
Formålet med behandlingen af personoplysninger er således, at kunne besvare den konkrete henvendelse, og yde vejledning og bistand til de personer som henvender sig.
I forbindelse med besvarelse af din henvendelse, behandler Styrelsen dine personoplysninger, efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Hvilket retsgrundlag der gøres gældende afhænger af hvilken type oplysninger, der behandles i den konkrete sag.
Retsgrundlaget for behandling af almindelige personoplysninger findes i databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1 litra af samt databeskyttelseslovens §§ 9 og 10.
Såfremt der behandles følsomme personoplysninger, kan retsgrundlaget herfor findes i databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra a-i, samt databeskyttelseslovens § 7, stk. 1-5.
Du har en række rettigheder, I forbindelse med ministeriets behandling af dine personoplysninger, som er sikret i databeskyttelsesforordningen.
Du har ret til:
Såfremt du henvender dig på baggrund af behandlingen af din personoplysninger i forbindelse med statistiske projekter, kan du læse mere om dine rettigheder på datatilsynets hjemmeside (datatilsynet.dk).
Du har også ret til at klage til datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som vi behandler dine oplysninger på.
Du finder datatilsynets kontaktoplysninger på hjemmesiden datatilsynet.dk
Vi i Styrelsen er dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger, og du er altid velkommen til at kontakte os, eller ministeriets databeskyttelsesrådgiver Karsten Vest Nielsen, hvis du skulle have spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Såfremt det er nødvendigt for at kunne besvare sin henvendelse kan Ministeriets give oplysninger videre til Ministeriets Departement eller Styrelsen for undervisning og kvalitet med henblik på faglig sparring. Derudover videregives personoplysningerne nogle gange til de relevante uddannelsesinstitutioner med det formål at oplyse en sag.
Der kan også være lovmæssige forpligtelser som kræver at dine personoplysninger videregives til andre myndigheder. Det vil fx være tilfældet, hvis den sag du henvender dig om skal behandles af andre myndigheder.
Personoplysninger stammer normalt fra den person, der henvender sig til styrelsen.
Dokumenter med personoplysninger skal journaliseres efter offentlighedslovens regler og afleveres til arkivmyndighederne efter arkivlovens regler (cirka hvert 5. år). Ministeriet opbevare personoplysninger så længe der er behov herfor eller såfremt Ministeriet er forpligtet hertil i henhold til Arkivloven, hvorefter offentlige myndigheder er forpligtet til at aflevere bevaringsværdige data og dokumenter til et offentligt arkiv.
Efter aflevering til arkivmyndighederne bevarer styrelsen en kopi i cirka fem år afhængigt af den samtidige arkivperiode, hvorefter oplysningerne slettes i styrelsen.
Titel: Styrelsen for It og Læring
E-mail: sti@stil.dk
Telefon: 35 87 88 89
E-mail: dpo@uvm.dk
Telefon: 20 16 75 13
Databeskyttelsesrådgiveren kan oplyse dig nærmere om reglerne for databeskyttelse, samt vejlede dig om dine rettigheder i forhold til ministeriets behandling af dine oplysninger.