Styrelsen for It og Læring har i forbindelse med lukning af det studieadministrative system EASY-A afleveret data til Rigsarkivet og til de institutioner, som har ønsket det.
EASY-A var et studieadministrativt system for erhvervs-, landbrugs- og SOSU-skoler i periode 1998 til 2023.
I forbindelse med lukning af EASY-A har STIL i sommeren 2023 udleveret data til institutionerne i form af en database, så institutionerne fortsat har mulighed for at finde de informationer om elever, de er forpligtet til at opbevare.
STIL har afleveret data fra EASY-A til Rigsarkivet for de institutioner, som har ønsket det. Listen over skoler, som STIL har afleveret for, fremgår i søg efter digitalt skabte data (Rigsarkivet.dk)
Lukningen af EASY-A er sket som følge af et politisk forlig fra 2011, hvor det blev aftalt, at der skulle ske en markedsgørelse af de studieadministrative systemer for de gymnasiale uddannelser, de almene voksenuddannelser og erhvervsuddannelserne.
Generelt arbejder STIL løbende med at konsolidere it-porteføljen ved at se produktlandskabet igennem og vurdere, hvordan den samlede systemarkitektur kan indrettes med henblik på omkostningseffektiv drift, sikkerhed og vedligehold.
E-mail: stil@stil.dk
Telefon: +45 33 92 50 00