Læs1. dk er et digitalt værktøj, der benyttes til at identificere elever i 1. klasse, som har tidlige tegn på læsevanskeligheder.
Læs1.dk anvendes af dansklærere, læsevejledere og ordblindelærere til den obligatoriske screening for læsevanskeligheder i 1. klasse. Værktøjet skal hjælpe med at identificere elever med tidlige tegn på læsevanskeligheder, så eleverne kan få den nødvendige faglige støtte så tidligt i deres skolegang som muligt.
Værktøjet giver skolerne en systematisk og ensartet vurdering af elever på tværs af landet. Over tid vil data bidrage med solid viden om 1.-klasseelevers læsefærdigheder og udfordringer.
Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samarbejder om styring og udvikling af Læs1.dk.
Styrelsen for It og Læring varetager leverandørstyring, drift, statistik, teknisk support og webservice, så kommunerne kan trække resultater fra Læs1.dk ind i egne systemer.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager projektledelse og supportsager af faglig karakter.
Titel: Styrelsen for It og Læring