Kristine varetager arbejdsopgaver inden for indsamling, bearbejdning og analyse af data i Kontoret for Data på Ungdomsuddannelser og VEU. Kristine fungerer derudover som facilitator i rollen som Scrum Master i teamet.
Tiltro til den enkelte medarbejder
Der er tillid til, at den enkelte medarbejder bidrager til, at teamet kan levere og løse sine arbejdsopgaver.
"Jeg oplever, at der er fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi er ret selvkørende i de enkelte teams, hvor vi har medbestemmelse og mulighed for at præge vores daglige arbejde.”
Kultur understøtter samarbejde
Det er ikke ualmindeligt at spørge hinanden om hjælp i forhold til arbejdsopgaver på kontoret og i organisationen.
”Der er en høj grad af samarbejde, og vi er afhængige af hinanden både i teamet og på tværs af teams for at komme i mål med vores opgaver. Vi er gode til at spørge hinanden om hjælp, og der er en kultur, som understøtter det brede samarbejde.”
Dermed får Kristine og hendes kollegaer mulighed for at bruge hinanden, lære af hinanden og udvikle det indbyrdes samarbejde.
Vi er gode til at spørge hinanden om hjælp, og der er en kultur, som understøtter det brede samarbejde.
- Kristine