Styrelsen for It og Læring (STIL) er en del af Børne- og Undervisningsministeriet. Vores overordnede ansvarsområder er it, data og sikkerhed, som udgør fundamentet for digitaliseringen af børne- og undervisningsområdet.
Vi udfører opgaver inden for de overordnede målsætninger, rammer og regler på ministeriets område. Konkret har vi ansvaret for ministeriets it-infrastruktur og mere end 100 it-løsninger. Det omfatter bl.a. den løbende udvikling, drift og support med fokus på at levere brugervenlige, pålidelige og sikre it-løsninger. Vi har ansvaret for it-sikkerhed og databeskyttelse internt i ministeriet, og vi understøtter indsatser på børne- og undervisningsområdet, herunder bl.a. cybersikkerhed og risikovurderinger samt at sikre, at persondata beskyttes og håndteres efter gældende regler. Vi har ligeledes ansvaret for indsamling, kvalitetssikring og formidling af data på børne- og uddannelsesområdet. Data og tilhørende nøgletal er tilgængelige via ministeriets datavarehus og bliver bl.a. anvendt til at understøtte uddannelsernes udvikling.
Børn, unge, voksne samt skoler, uddannelsesinstitutioner og kommuner er blandt brugerne af vores it- og dataløsninger, som Unilogin, digitale test- og prøvesystemer, Optagelse.dk, Uddannelsesguiden.dk og Uddannelsesstatistik.dk.
Vi arbejder strategisk med vores samlede portefølje af it-løsninger med fokus på at modernisere, forenkle og sikre teknisk robusthed. Hovedparten af it-løsningerne bygger på open source-software, der giver fleksibilitet og understøtter en sammenhængende digital infrastruktur.
I STIL har vi en mission, der afspejler ministeriets fælles mission, og en vision der sætter et højt ambitionsniveau:
Mål og resultatplan 2026 (pdf)
Mål- og resultatplan 2025 (pdf)
Mål- og resultatplan 2024 (pdf)
Mål- og resultatplan 2023 (pdf)
Mål- og resultatplan 2022 (pdf)
Mål- og resultatplan 2021 (pdf)
E-mail: stil@stil.dk
Telefon: +45 33 92 50 00